Danmark skriver historie i Europa
Danmark har nu formået at skrive historie i europæisk sammenhæng, og rekorden kan sagtens nå at blive endnu mere markant.
Onsdag aften vandt FC København med 3-2 på udebane mod Villarreal i Champions League, og dermed høstede københavnerne flere point til koefficientregnskabet.
I denne sæson har de danske klubber samlet 8,625 koefficientpoint til landeranglisten, og det er den mest pointgivende europæiske sæson for dansk fodbold nogensinde. Sådan skriver X-kontoen UEFA Ranglisten & Koefficientpoint.
Samtidig har Jacob Neestrup givet et 12-tal til FC København.
Danmark har i denne sæson FC København i Champions League og FC Midtjylland Europa League, mens Brøndby og Silkeborg røg ud i kvalifikationen til Conference League-ligafasen.
Særligt de to førstnævnte klubber har scoret masser af point i denne sæson, som nu altså er ny dansk rekord.
Flere point på vej til Danmark
FC København har to kampe tilbage i ligafasen i Champions League, hvor Napoli og Barcelona venter. Der skal formentlig mindst tre point til for at avancere og have mulighed for at hente flere point til dansk fodbold efter januar.
Til gengæld er FC Midtjylland stort set allerede helt sikker på også at spille playoff-kampe i Europa League efter januar.
Der er dermed en rigtig stor sandsynlighed for, at især klubben fra den jyske hede kommer til at score flere point for Danmark.
De mange point betyder også, at Danmark er så godt som sikker på en top 15-placering, hvilket fra 2027/28-sæsonen sikrer fem danske pladser i Europa.
Der er samtidig også en god sandsynlighed for at ende som nummer 13 eller 14 på landeranglisten, hvilket vil betyde, at den danske mester ryger direkte i Champions League-playoff og dermed vil være sikret mindst Europa League-gruppespil.
Meget interessant set med danske briller: Manchester United forhandler med Wrexham lige nu.



















