Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark leverer kæmpe resultat

Af Morten Jørgensen
15.06.2025 Kl. 22:52

Danmark leverede et stort resultat søndag aften ved U21 EM, hvor de nu er klar til kvartfinalen inden sidste gruppekamp.

Det danske U21-landshold kom ellers bagud mod favoritterne mod Holland, da Oliver Provstgaard fik lavet et klodset selvmål.

Men Steffen Højers tropper bed godt fra sig, og især Newcastle-angriberen William Osula fik vist sig frem.

Efter 35 minutter sendte Oliver Sørensen et knaldhårdt indlæg ind i hovedet på William Osula, der sendte bolden i mål.

Straks efter pausen var angriberen igen på pletten, da han afsluttede et formidabelt dansk angreb og gjorde det til 2-1. Se målet i videoen øverst i artiklen.

Hollænderne fik skabt en række gode chancer, men Andreas Jungdal formåede at holde bolden ude af netmaskerne efter pausen.

Sejren betyder, at Danmark er klar til kvartfinalerne forud for den sidste gruppekamp mod Finland efter sejre i de første to kampe.

Derimod er Holland på randen af fiasko, da det også kun lykkedes for Michael Reizigers tropper at få ét point i den første gruppekamp mod Finland.

Turneringen spilles i Slovakiet, og alle kampe kan ses på Viaplay.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce