Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Danmark kommer ikke til VM

Af Morten Jørgensen
06.09.2025 Kl. 11:37

Der er blevet fældet en hård dom over Danmark på bagkant af fredagens landskamp mod Skotland på hjemmebane i Parken. 

Den første VM-kvalifikationskamp blev lidt af en fuser, der sluttede uden scoringer. Undervejs vrimlede det heller ikke ligefrem med flot spil og chancer. 

De danske spillere var da også skuffede efter opgøret, og det samme gjaldt landstræner Brian Riemer, der havde forventet mere. 

Forventningerne hos udenlandske medier var også til mere, og det britiske medie The Guardian er kommet med en dyster forudsigelse efter fredagens landskamp. 

– Danmark kommer ikke til VM næste sommer med denne form, skrev mediet blandt andet om præstationen. 

Det har Brian Riemer og de danske spillere dog fortsat fem kampe til at lave om på i dette efterår. 

Allerede på tirsdag venter en udekamp mod Grækenland, inden der i oktober venter en udekamp mod Belarus og en hjemmekamp mod Grækenland. 

I november spilles de sidste to kvalifikationskampe så, når der venter en udekamp mod Skotland og en hjemmekamp mod Belarus. 

Vinderen i gruppen kvalificerer sig direkte til næste sommers VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico. 

Nummer to i puljen skal derimod ud i playoff-kampe om at sikre sig en billet til slutrunden.  

Danmark skal i aktion igen på tirsdag, hvor der venter en udekamp mod Grækenland. Her er vores bud på, hvordan Brian Riemer skal stille op til den kamp. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce