Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danmark kan miste Chido Obi-Martin

Af Morten Jørgensen
18.01.2025 Kl. 19:06

Chido Obi-Martin regnes som en af verdens største angrebstalenter og han kan tørne ud for Danmark. 

Indtil videre har han spillet ungdomslandskampe for Danmark, men der er en risiko for, at han aldrig kommer til at spille for A-landsholdet.

Der er selvfølgelig den åbenlyse årsag, at han aldrig bliver god nok. Men der er også en anden fare, der lurer for det danske landshold. 

Læs også: Chido Obi-Martin går målamok igen

Han kan nemlig spille for både Nigeria og England på grund af sine rødder. Ifølge B.T. kigger de to fodboldforbund da også på den 17-årige dansker. Tidligere har han også været udtaget til det engelske ungdomslandshold. 

Chido Obi-Martin kan dog blive låst til Danmark, hvis han bliver udtaget til A-landsholdet og får en betydende kamp. Men sådan vil landsholdet ikke agere, slår DBU-talentchef Kenneth Heiner-Møller fast. 

– Altså. Jeg håber, at Chido kommer til at spille for det danske A-landshold. Men jeg kan garantere dig for, at han aldrig nogensinde bliver udtaget til A-landsholdet kun med det formål at binde ham til Danmark, siger han til B.T. 

– Jeg er godt klar over, at der er nogle andre lande, der ser anderledes på den slags. Og der vil sikkert være nogle, der synes, at det er uambitiøst og useriøst af os. Men der er bare andre ting, der tæller højere for os. Vi kommer ikke til at binde nogen til et landshold, som de ikke ønsker at repræsentere på sigt.

Læs også: Mikkel Damsgaard reagerer på vildt rygte

Fredag aften scorede den danske teenager to mål for Manchester United. Han har i denne sæson også slået rekord som den spiller, der har lavet flest mål i Premier League U18 nogensinde. 

Da han fyldte 17 år i efteråret sidste år skrev han under på en professionel kontrakt med Manchester United. Han skiftede dertil fra Arsenal efter sidste sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce