Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Daniel Levy rykker sig ikke en meter - Nu har Kane fået nok

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.08.2021 Kl. 06:17
En magtesløs Harry Kane har efterhånden fået nok af Tottenham og særligt ejeren Daniel Levy.

Tottenham har blankt afvist Manchester Citys seneste bud på 127 millioner pund for Harry Kane, hvilket ville gøre den 28-årige angriber til Englands absolut dyreste fodboldspiller nogensinde.

Meldingen forlyder blandt andet af avisen The Telegraph, som derudover beretter om nyt fra bag kulisserne i Tottenham.

Her fremgår det, at Harry Kane nu skulle have udtrykt sin vrede overfor Tottenhams måde at fastlåse englænderen trods et betydeligt bud.

Kane og Levy har efter sigende afholdt et møde, hvor den engelske landsholdsanfører har langet ud efter den rige klub-ejer.

'Hold dig til planen, og lad mig forlade Tottenham for Manchester City', skulle det blandt andet være udtrykt af Kane.

Manchester City har senest strukket sig mere end halvvejs i forhold til afstanden på 50 millioner pund, som i første omgang adskilte parterne, men Tottenham står altså fast ved deres prisskilt på 150 millioner pund.

 

Annonce