Dalglish: Vigtigt med LFC-indkøb til januar
Liverpool-legenden, Kenny Dalglish, understreger vigtigheden af, at Liverpool forstærker sig i det kommende transfervindue for at kunne hænge på i topstriden. Dalglish forventer også, at Suarez fortsat er at finde i Liverpool efter vinterens transfervindue.
LÆS OGSÅ: BLOG – LIVERPOOLS FORMATIONSCIRKUS
Liverpool har vundet syv af de elleve Premier League-kampe i denne sæson, hvilket i øjeblikket rækker til en 2. plads for The Reds.
Sammen med Southampton, har Liverpool fået stor ros for deres frie spil, hvor specielt Luis Suarez og Daniel Sturridge har været i hopla.
– Southampton og Liverpool har været overraskelserne hidtil. De ser ud til at være dem, der spiller med mest frihed, siger Dalglish til Daily Mirror.
– De ser friske og ivrige ud. Jeg tror, at det har hjulpet Liverpool, at de ikke har spillet europæiske turneringer i år.
– Selvom alle vil spille europæisk fodbold, så kan du nogen gange bruge fraværet til egen fordel i Premier League.
Dalglish undstreger vigtigheden af en oprustning af Liverpool-truppen til januar.
– Hvis de (Liverpool red.) forstærker sig til januar, så har de en mulighed for at få succes.
– Vi ved, at topholdene kommer til at forstærke sig. United, Arsenal, Chelsea og City kommer til at handle i transfervinduet.
– Så hvis det er muligt, og økonomien tillader det, så bør Liverpool forsøge det samme. Hvis de kan gøre det, kan de få belønning for det.
– De befinder sig i en god position. Nu skal de bare gribe muligheden.
Liverpool-legenden forventer ikke, at Luis Suarez forlader Liverpool i denne omgang.
– Der vil komme spekulationer om Luis Suarez. Det er der altid, men jeg tror ikke, han kommer nogen steder.
– Han trives på holdet, og alle på Anfield ved, at han er vigtig for fortsat at være udfordrere i kampen om top 4.
Læs også: Udskældt Liverpool-spiller snart tilbage