Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Daily Mirror: Derfor skændtes Klopp og Dyche efter Liverpool-sejr

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2018 Kl. 11:00
Der var dårlig stemning mellem Sean Dyche og Jürgen Klopp efter slutfløjt i gårsdagens Liverpool-sejr, skriver Daily Mirror.

Ved slutfløjt kunne Sean Dyche først og fremmest ikke være tilfreds med resultatet efter 3-1 nederlaget til Liverpool, men Burnley-træneren lagde heller ikke skjul på, at han var vred på Jürgen Klopp.

Da Klopp gik hen for at give Dyche hånden, var Burnley-træneren tydeligt ikke i sit bedste lune, og man kunne se trænerparret udveksle ord.

Til pressekonferencen efter kampen sagde Dyche sarkatiskt: 

– Jeg sagde bare "godt arbejde".

Men ifølge Daily Mirror skulle Burnley-træneren have været godt utilfreds med måden, hvorpå Klopp gennem opgøret brokkede sig til kampens fjerdedommer.

Klopp var utilfreds med hårdheden i de tacklinger, som førte til, at Joe Gomez i første halvleg måtte lade sig udskifte. Gomez havde allerede mærket en hård tackling fra Robbie Brady, da Ben Mee med en tackling nær baglinjen sendte Gomez ind i reklamebanderne.

Gomez måtte efterfølgende bæres fra banen på en båre, og adskillige andre tacklinger på Liverpool-spillerne fik angiveligt Jürgen Klopp til at lufte sine bekymringer overfor fjerdedommeren Mike Dean.

Det faldt ikke i god jord hos Sean Dyche, som ifølge Daily Mirror mente, at Liverpool-træneren forsøgte at præge dommerens linje ved at opfordre dem til at uddele kort til Burnley-spillerne.

Hvorvidt der var en strid –  og om striden skyldtes Klopps samtaler med dommeren på sidelinjen –  er svært at vurdere, men den tyske træner lagde efterfølgende ikke skjul på, at han havde været meget vokal overfor kampens dommere.

– Jeg sagde til dommeren efter den første glidende tacklng, hvor han fik bolden, og alle brød sig om det; "Vær sød at fortælle dem, at de ikke kan gøre det,"  erkendte Klopp under pressekonferencen efter kampen.

– Agression er en del af fodbold, men man skal være forsigtig. Glidende tacklinger over flere meter er et overstået kapitel i moderne fodbold, og normalt får du ikke lov til at slippe afsted med det.  

 

Annonce