Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dagens dummeste rygte: Klopp er klar til at ofre Salah for denne spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.06.2019 Kl. 10:26
Liverpool er så interesseret i at hente Nicolas Pepe, at Jürgen Klopp sågar ville overveje at sælge Mohamed Salah. bop-bop-bop, ik'.

Der har været en del spekulation om, at Liverpool skulle være interesseret i at hente Lille-wingeren Nicolas Pepe denne sommer. 

Adskillige franske og enkelte engelske medier har berettet, at The Reds skulle have budt på den 23-årige ivorianer, mens andre medier så som Liverpool Echo har afvist, at Liverpool skulle være efter Lille-stjernen.

Faktum er, at meget, meget få faktisk aner, hvad der foregår i maskinrummet hos Liverpool denne sommer. Derfor kan interessen i Pepe sagtens være reel.

Til gengæld lyder det som løgn og latin, når franske Le10Sport i dagens avis skriver, at Jürgen Klopp er så vild med Nicolas Pepe, at han er villig til at ofre The Egyptian King for at få Lille-spilleren til Anfield.

Det franske medier skriver, at Klopp er noget nær hovedkulds forelsket i Pepe, men at Lille i øjeblikket skal vælge mellem Liverpools og to andre klubbers bud.

Faktisk er Klopp så ellevild efter ivorianeren, er han er ligeglad med, at resten af Liverpool-ledelsen er imod transferen –  altså hvis man skal tro Le10Sport.

Klopp skulle sågar være bevidst om, at han skaber splid i spillertruppen og i særdeleshed med Salah selv ved at købe Pepe. Derfor skulle Klopp være klar til at skille sig af med Salah, så længe det betyder, at han bare kan få Pepe.

Det hele lyder så sindssygt, at det næsten er svært ikke at trække lidt på smilebåndet.  Vi giver dette rygte mærkatet som "Dagens Dummeste Rygte".

 

Annonce