Dårligt vejr udsætter anti Wenger-protest
Dårlig form over de seneste seks uger betyder, at Arsenal blev sendt ud af Champions League med samlet 10-2 mod tyske Bayern München, mens de i Premier League er på en femteplads.
Favorable lodtrækninger mod non-league modstanderne Sutton United og Lincoln City betyder, at The Gunners er i FA Cup'ens semifinale, men førnævnte Champions League-ottendedelsfinale blev fulgt op med protester fra klubbens fans, der gerne så manager Arsene Wenger forlade klubben.
Det var planen, at protesterne skulle fortsætte i denne weekend til lørdagens kamp mod West Bromwich på The Hawthorns.
Arsenal-fans havde nemlig rejst hele £3.000 til at få et fly til at flyve et banner hen over THe Hawthorns med teksten: "No New Contract – Wenger Out".
De planer er nu blevet skrottet.
– Grundet det svingende vejr forventet i Birmingham-området i aften og i morgen har vi måtte udskyde flyet med banneret. Vi vil kigge på en ny dato på et andet tidspunkt, fortæller en talsmand ifølge football.london.
Wenger nægtede at snakke om protesterne, da han blev spurgt ind til emnet på et pressemøde torsdag.
– Det har jeg intet at sige om. Hver pressemøde handler om det og jeg har talt nok om det, lød det fra franskmanden.