Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt for Tottenham: Fulham vil beholde Sessegnon

Af Simon Jensen
28.07.2019 Kl. 11:05
Fulhams Ryan Sessegnon har længe været sat i forbindelse med et skifte til Tottenham, men hvis det står til klubben selv, vil de ikke frigive Sessegnon uden videre.

Ryan Sessegnon havde noget af en gennembrudssæson for Fulham i 2018/19-sæsonen, og han formåede efterfølgende at tiltrække sig rigeligt med interesse fra diverse Premier League-klubber – et selskab Fulham ikke selv kan tage del i efter deres nedrykning til Championship-rækken. 

Imidlertid satser Fulham-træner Scott Parker på, at de kan holde Ryan Sessegnon i klubben indtil i hvert fald januar måned – og allersenest til næste sommer, hvor venstrebacken har kontraktudløb i London-klubben.

– Vi må se, hvad der sker, men lige nu, med ti dage tilbage af transfervinduet, er han stadig Fulham-spiller, og vi forventer, at han kommer sig efter sin skade her i klubben og kan tage stor del af den kommende sæson, fortæller Scott Parker til West London Sport. 

19-årige Ryan Sessegnon har spillet over 100 førsteholdskampe for Fulham – i klubben han har været, siden han var otte år gammel. 

Annonce