Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt til Southgate: Chelsea-profil forlader stadium på krykker

Af Kasper Leif Pedersen
03.11.2022 Kl. 07:56
Endnu en Chelsea-spiller kan misse VM-slutrunden i Qatar.

VM-slutrunden i Qatar løber af stablen om under tre uger.

Heraf er der en masse Premier League-stjerner, som misser slutruden. Det gør bl.a. N'Golo Kante, Diogo Jota, Emile Smith Rowe og i tirsdagens Champions League-kamp kunne Heung-Min Son udgå i første halvleg, hvor han angiveligt skal opereres. 

Dog er der måske nu endnu en, der kan tilslutte sig til listen.

I onsdagens Champions League-kamp mod Dinamo Zagreb måtte Ben Chilwell udgå med en skade.

Efter kampen kunne man nemlig se venstrebacken forlade Stamford Bridge på krykker. 

Der er blot en uge til, at Gareth Southgate skal udpege sin 26 mand af en VM-bruttotrup, der skal rejse til Qatar.

Dette får højst sandsynligt den engelske landstræner til at svede en del på panden, da både Chilwells holdkammerat i Reece James og Manchester City-duoen i Kyle Walker og Kalvin Phillps fortsat er tvivlsomme.

Chelsea-manageren, Graham Potter, kunne efter kampen bekræfte, at den 25-årige englænder skal skannes:

– Jeg talte kort med ham (Ben Chilwell,red). Han mærkede noget, da han kørte af sted, så han er skuffet og ked af det. Vi er nødt til at undersøge det, men det er ikke positivt i øjeblikket. Det er et slag at se ham trække sig på den måde. Det er ikke et godt syn, så vi krydser fingre for, at det ikke er så slemt, når vi får det scannet. Det kan ikke være så alvorligt, og vi må krydse fingre i øjeblikket, men vi er helt klart skuffede, siger englænderen ifølge The Telegraph.

Graham Potter bekræftede ydermere, at Kepa Arrizabalaga ikke bliver klar til søndagens Premier League-brag mod Arsenal. 

 
 
Annonce