Cuadrado: Jeg vil blive i Italien
I vinteren 2015 skiftede Juan Cuadrado til Chelsea fra Fiorentina, men sommeren efter blev colombianeren udlejet til Juventus.
Cuadrado fik aldrig succes hos The Blues, og det mener kantspilleren, at der er en helt speciel grund til.
– Da jeg kom dertil, var truppen allerede meget sammentømret og solid. Jeg synes ikke, at jeg fik nok muligheder for at bevise mit værd, men sådan er fodbold, fortalte han på et pressemøde inden fredagens sejr over Saussolo.
Af denne grund er Cuadrado naturligvis også glad for at være væk fra Stamford Bridhe og tilbage i Italien, hvor han nyder at spille fodbold.
– Jeg er glad for at være en nøglespiller hos Juventus, og jeg er glad for at være tilbage i Italien. Jeg er glad for at spille i Serie A og føler mig godt tilpas. Min fremtid er dog ikke op til mig. Vi må se, hvad der sker til sommer.
Colombianeren lagde op til Paulo Dybalas mål, der blev opgørets eneste mod Saussolo.