Crystal Palace udfordrer Chelsea i transferkamp
Matheus Franca er måske ikke et navn, der ringer en masse klokker for fodboldfans, men den 19-årige brasilianer er kommet på radaren hos flere af Premier League-klubberne.
Chelsea har allerede været i forhandlinger med Flamengo, men nu er der kommet konkurrence til The Blues.
For ifølge det brasilianske medie UOL er Crystal Palace nu gået ind i transferkampen, og klubben har sågar også budt på midtbanespilleren.
Buddet lyder angiveligt på 112 millioner kroner, men det er slet ikke nok for Flamengo, som sigter efter at få omkring 186 millioner kroner for talentet, og det har de oplyst Crystal Palace.
Indtil videre har Chelsea ikke budt på Franca, men det forlyder, at London-klubben vil indlede med et bud på 149 millioner kroner, og så kan det tænkes, at Flamengo vil afvise igen.
19-årige Franca, som gør sig på den offensive midtbane, har allerede spillet 54 førsteholdskampe for Flamengo, hvor han dog stadig ikke har fået sit helt store gennembrud. Det er nemlig primært blevet til indhop fra bænken.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Benjamin Mendy er blevet frifundet i alle anklager
2. Benjamin Mendy er en fri mand: Her er hans pressemeddelelse
3. OFFICIELT: Manchester United straffet af UEFA
4. Chelsea nærmer sig stor signing
5. Skifte under opsejling: Manchester United forhandler med Barcelona