Crystal Palace forlænger med loyal forsvarsspiller
Joel Wards kontrakt med Crystal Palace udløb i slutningen af juni, men forsvarsspilleren skal ikke bruge sommeren på at lede efter en ny arbejdsgiver.
Han har i stedet for skrevet under på en ny 3-årig aftale med the Eagles, hvor han de seneste mange sæsoner har været en vigtig mand på højreback.
28-årige Ward kom til Palace i 2012 og var i sin første sæson med til at spille klubben op i Premier League.
Højrebacken har samtidig sikret sig en plads i klubbens rekordbøger, da han er den spiller i historien, der har optrådt flest gange for the Eagles i Premier League. Hele 163 kampe er det blevet til i ligaen, mens han samlet set har spillet 206 kampe for klubben.
I sidste sæson døjede han med en skade, og det blev derfor kun til 19 ligakampe.
We’re pleased to announce that @JoelWard2 has signed a three-year deal to keep him at the Eagles until 2021! ✍ #ReWARDed
https://t.co/Gl5fmDhD29 pic.twitter.com/L72QvrZD3K— Crystal Palace F.C. (@CPFC) 2. juli 2018