Crystal Palace forbereder bud på tre profiler
The Express skriver søndag, at Alan Pardew og Crystal Palaces transferansvarlige er kommet frem til, at man skal bruge penge på Christian Benteke, Saido Berahino og Andros Townsend i sommerens transfervindue.
De tre skal være med til at tage Crystal Palace det næste skridt mod europæiske placeringer og med den nye TV-aftale, så har man også pengene til at hente dem.
Christian Benteke er en bevist målscorer i Premier League-sammenhæng og Palace kan profitere på, at belgieren skuffede hos Liverpool FC, hvor det blot blev til 10 mål i 42 kampe i sidste sæson, efter skiftet for mere end 300 millioner kroner fra nedrykkede Aston Villa.
Saido Berahino kan formentligt hentes ganske billigt og kan blive et stort scoop. Den unge englænder, der også har været rygtet til Spurs, har et meget skidt forhold til West Bromwich-chairman Jeremy Pearce og med blot et år tilbage af sin aftale på The Hawthorns, så kan den 22-årige angriber hentes til en fornuftig pris.
Andros Townsend formåede ikke at bryde igennem hos Tottenham Hotspur. Efter for mange perioder med svingende spilletid valgte den 24-årige englænder derfor at forlade barndomsklubben i januar til fordel for Newcastle. Nu er klubben så rykket ned i The Championship og Townsend kan hentes for 105 millioner kroner, som på rygtebasis er kantspillerens frikøbsklausul.
Samlet set menes Crystal Palace at kunne hente trioen for i underkanten af 400 millioner kroner.
Overblikket:
Christian Benteke, Liverpool.
Nationalitet: Belgisk
Alder: 25
Premier League-statistik i sidste sæson: Ni mål i 29 kampe (14 kampe fra start)
Saido Berahino, West Bromwich.
Nationalitet: Engelsk
Alder: 22 år
Premier League-statistik i sidste sæson: Fire mål i 31 kampe (17 kampe fra start)
Andros Townsend, Newcastle United.
Nationalitet: Engelsk
Alder: 24
Premier League-statistik i sidste sæson: Fire mål i 16 kampe (12 kampe fra start)