Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crouch er uforstående: Ramsey bliver dyr at erstatte for Arsenal

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.03.2019 Kl. 10:42
Den engelske angriber forstår ikke, hvordan Arsenal kan lade en spiller af Aaron Ramseys kaliber forlade London på en fri transfer.

Aaron Ramsey har den seneste uge haft en stor fod eller to med med Arsenals flotte resultater mod først Manchester United og efterfølgende Rennes.

Præstationerne har endnu engang vist, hvor vigtig den walisiske midtbanespiller er for The Gunners, men det udstiller også Arsenals fejl med ikke at forlænge med Ramsey, mener Peter Crouch.

– Det er endnu en uge, hvor han har vist fejlen i deres måde at gøre tingene på, skriver Crouch i sin klumme for Daily Mail.

– Jeg synes, det er vanvid, at klubben ikke var parat til at tilbyde ham en bedre aftale, og jeg fatter ikke, at de mister ham til Juventus på en fri transfer.

Aaron Ramsey har som bekendt offentliggjort, at han har indgået en forhåndskontrakt med den italienske storklub, som træder i kraft efter kontraktudløbet med Arsenal denne sommer.

Og Arsenal får svært ved at finde en ordentlig erstatning, føler Crouch.

– Han er kvalitet. Han er den type fodboldspiller, som ville koste £40 millioner mindst, og skal Arsenal erstatte ham med en spiller af samme kaliber, så skal de investere stort. Det bliver ikke nemt, siger Crouch. 

Annonce