Crouch drømmer om 100 PL-mål
Stoke har i tometermanden Peter Crouch en af Englands mest notoriske målscorere, og den nu 33-årige angriber har i løbet af sin tid i Premier League formået at score hele 86 gange.
Dermed er han blot fjorten scoringer fra at kunne melde sig ind i en eksklusiv klub af legendariske målmagere, og Crouch indrømmer nu, at han hellere end gerne vil blive en del af denne.
– Det er noget jeg har lagt mærke til, fortæller han vedrørende 100-måls klubben, der indtil videre indeholder 24 andre spillere.
– Alle spilerne, der optræder på den liste, har jeg altid set op til, forklarerer han til Sunday People, inden han reflekterer yderligere over den prominente liste.
– Alan Shearer er der med 260 mål, er han ikke? Og spillere som Andy Cole, Theirry Henry, Michael Owen og Robbie Fowler også. Når man får 100 Premier League-mål er det noget, som ingen kan tage fra dig. Du er del af en eksklusiv klub.
– Og det er noget jeg meget gerne vil nå i min karriere. Det er en milepæl, afslutter Crouch.
Crouch troede sidste weekend, at han havde bragt sig på 87, men hans scoring mod West Ham blev krediteret til Peter Odemwingle, der inde på stregen snittede bolden det sidste stykke over stregen.