Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano: Salah kan vinde Ballon d'Or

Af Gustav Tornby
12.06.2018 Kl. 14:25
Cristiano Ronaldo mener, at Liverpool-sensationen Mohamed Salah er en reel konkurrent til at vinde årets udgave af Ballon d'Or.

Mohamed Salah nød en fabelagtig debutsæson på Anfield og lavede vanvittige 44 mål på tværs af alle turneringer. 

Hans imponerende form sendte ligeledes The Reds i Champions League-finalen, og til sommer skal han til VM med Egypten. 

Derfor anser mange ham som én af favoritterne til at vinde årets Ballon d'Or sammen med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. 

Det gør den portugisiske stjerne også. 

– Salah har været én af sæsonens åbenbaringer, fortæller Ronaldo på et pressemøde. 

– Jeg håber på, at hans skade i finalen i Kiev ikke holder ham ude. Mange folk taler om kampen for Ballon d'Or mellem mig og Lionel Messi, men der er andre spillere, der har en chance for at være med i kampen. Salah er helt sikkert én af dem, slutter han. 

Annonce