Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldos superbil involveret i ulykke

Af Emil Plovgaard
20.06.2022 Kl. 15:02
Bilen, der har en værdi på næsten 15 millioner kroner, var mandag impliceret i en ulykke.

Cristiano Ronaldo er i øjeblikket på ferie sammen med sin familie på De Baleariske Øer.

Manchester United-stjernen havde bedt om at få sin Bugatti Centodieci til en værdi af knap 15 millioner kroner med til øgruppen.

Det skulle vise sig ikke at være en god idé. Den blev nemlig beskadiget i en ulykke, skriver avisen Ultima Hora.

Føreren, som angiveligt ikke er Cristiano Ronaldo, mistede kontrollen over bilen, som derfor kørte ind i en væg.

Der er sket materiel skade på væggen, mens det endnu undersøges, om der er andre biler involveret i ulykken.

Adskillige medier har berettet om ulykken, og skadens omfang varierer fra at være 'mindre' til 'alvorlig'.

Annonce