Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Cristiano Ronaldo træner med hos spansk klub
Cristiano Ronaldo forbereder sig på den kommende sæson hos Manchester United, ved at deltage i træningssessioner med den spanske La Liga-klub Real Mallorca.
Det skriver Manchester Evening News.
Ronaldo har tilbragt hele sin sommerferie på den spanske ø, og denne fredag lagde han så et billede på sin Instagram, hvor han ses på klubbens træningsanlæg.
Uniteds topscorer i den seneste sæson blev netop Cristiano Ronaldo med sine 24 mål i alle turneringer.
De seneste dage har der været rygter om, at den portugisiske superstjerne kan forlade klubben som følge af, at den ikke kvalificerede sig til Champions League den kommende sæson.
Annonce