Cristiano Ronaldo scorer drømmemål
Cristiano Ronaldo skaber ikke længere lige så mange overskrifter, som da han spillede i europæisk fodbold. Men portugiseren kan stadig skabe magi.
Lørdag aften var den tidligere Premier League-stjerne i aktion med Al-Nassr i den bedste saudiarabiske fodboldrække.
Modstanderen var Al-Fateh, og det stjernespækkede mandskab fra Al-Nassr skulle ikke bruge længe på at bringe sig i front.
Den tidligere Chelsea-spiller João Félix kom på måltavlen efter 13 minutter. Ni minutter efter pausen fik Al-Fateh udlignet til 1-1.
Glæden for udeholdet varede dog relativt kort tid, selvom Cristiano Ronaldo efter 59 minutter brændte et straffespark.
Cristiano Ronaldo laver drømmemål
For bare et minut senere scorede den portugisiske stjerne et regulært drømmemål, da han hamrede bolden over i det fjerneste hjørne med et spark uden for feltet. Forrygende mål.
Målet lod til at sætte gang i Al-Nassr, som fik scoret yderligere tre gange i resten af kampen.
João Félix fik scoret to gange mere, mens også Kingsley Coman meldte sig på banen med en scoring i sejren på 5-1.

Al-Nassr topper tabellen i Saudi Arabien med maksimumpoint efter fem runder af sæsonen. Der er allerede nu fire point ned til Al-Hilal på andenpladsen.
Samtidig er Kasper Hjulmand tæt på at opnå en vild rekord i tysk fodbold med Bayer Leverkusen.
Forlod Liverpool: På vej til Chelsea
Chelsea er nu meget tæt på at lave en ansættelse af Dave Fallows, som har en fortid hos rivalerne fra Liverpool.
Det er mediet The Athletic, som lørdag aften kan fortælle, at Dave Fallows med al sandsynlighed er på vej til Chelsea.
Forhandlingerne er lige nu i fuld gang, og 45-årige Dave Fallows forventes at komme til at arbejde tæt sammen med Chelseas to sportsdirektører, Paul Winstanley og Laurence Stewart.
Dave Fallows vil også arbejde tæt sammen med Joe Shields og Sam Jewell, som arbejder med at rekruttere talenter til The Blues.
Den 45-årige englænder forlod i oktober sidste år Liverpool, hvor han havde tilbragt 12 år.
Fra Liverpool til Chelsea
– Jeg har været utrolig privilegeret over at arbejde for denne utrolige fodboldklub, sagde han, da han forlod Liverpool.
Hos The Reds var han direktør for scouting og rekruttering, og det er derfor noget af en kapacitet, som London-klubben nu er ved at få fingrene i.
I de seneste år har der været en øget fokus på unge talenter i den engelske storklub, der har rekrutteret mange unge spillere, og det arbejde skal Dave Fallows nu være med til at udføre.


















