Cristiano Ronaldo med klar besked til Mbappé
Kylian Mbappé kommer til at lyse hele Santiago Bernabeu op.
Sådan lyder beskeden fra Cristiano Ronaldo til den nye Real Madrid-spiller.
Mbappé gennemførte mandag sit skifte til Real Madrid efter megen spekulation, og Real-legenden Ronaldo ønsker franskmanden det bedste.
Ronaldo scorede 581 mål i 438 kampe for Real i perioden fra 2009 til 2018, og han tog til det sociale medie Instagram for at ønske Mbappé al held og lykke.
– Nu er det min tur (til at se på, red.).
– Jeg er spændt på at se dig lyse hele Bernabeu op, skriver Cristiano Ronaldo ifølge The Independent.
Mbappé har skrevet under på en fem-årig aftale med Real Madrid, der blandt andet inkluderer en sign-on-bonus på 744 millioner kroner.
Han skifter til de nykårede Champions League-vindere 1. juli, hvor hans kontrakt med Paris Saint-Germain officielt udløber.
Han har fået trøje nummer 9, og han vil føre an i Reals offensiv i den kommende sæson, hvor hans kantspillere vil blive Vinicius Junior og Rodrygo.
– Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er så glad og stolt over at kunne tilslutte mig denne klub. Ingen kan forstå, hvor spændt jeg er lige nu.
– Jeg kan ikke vente med at se jer, Madridistas, og tak for jeres utrolige støtte. Hala Madrid, skrev Mbappé selv.
Mbappé scorede 256 mål i 308 kampe for PSG, efter at han skiftede til Ligue 1-mestrene fra rivalerne fra AS Monaco i 2018.
Den 25-årige franske stjerne forbereder sig i øjeblikket på sommerens EM-slutrunde i Tyskland, hvor han vil være kaptajn på det franske landshold.
Det hævdes, at Paris Saint-Germain allerede har fundet afløseren for Mbappé.



















