Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Cristiano Ronaldo kunne skifte til Liverpool

Af Emil Plovgaard
30.07.2022 Kl. 14:49
Cristiano Ronaldo har ingen loyalitet, lyder det fra tidligere Premier League-angriber.

Cristiano Ronaldo har ingen loyalitet, og han kunne finde på at skifte til Liverpool, hvis han kunne.

Sådan lyder meldingen fra den tidligere Premier League-angriber Gabriel Agbonlahor.

Den 37-årige portugiser prøver angiveligt at komme væk fra Old Trafford i sommerens transfervindue, men indtil videre er han ikke lykkedes med planen.

Selvom Ronaldo personligt havde en fornem sæson med sine 18 mål i Premier League, så hjalp det ikke meget på Manchester Uniteds generelle præstationer i ligaen.

Det hele endte med en skuffende sjetteplads, og det giver altså ikke adgang til det forjættede land i form af Champions League. Noget, Ronaldo i udpræget grad higer efter, så han kan slå nogle af de rekorder, han ikke er indehaver af endnu.

– Cristiano Ronaldo ville skifte til Liverpool denne sommer, hvis han kunne.

– De er store rivaler til Manchester United, men det handler om Ronaldo. Han vil skifte hen til en klub med Champions League, så han kan fortsætte med at slå rekorder og vinde titler.

– Jeg tror ikke, Ronaldo har nogen loyalitet til hverken United, Real Madrid eller Juventus, siger Gabriel Agbonlahor.

Ronaldos kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2023.

Annonce