Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo har få tilbud - men én mulighed forsvinder ikke

Af Emil Plovgaard
12.09.2022 Kl. 14:03
Det skorter med tilbud på den portugisiske verdensstjerne.

Cristiano Ronaldo har angiveligt få muligheder for et klubskifte.

En mulighed, der dog ikke lige forsvinder med det samme, kommer fra Saudi-Arabien.

Således fortæller landets forbundschef, Yasser Al-Misehal, til The Athletic, at han ville elske at se Ronaldo i landet.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Vi ville elske at se en spiller som Cristiano Ronaldo spille i den saudiske liga.

– Det ville skabe stor positiv omtale, og det ville være store nyheder for alle. Jeg er sikker på, at alle kender til de bedrifter og rekorder, Cristiano Ronaldo har opnået, men det er også en spiller, som er en god rollemodel.

– "Hvorfor ikke?". Jeg er sikker på, det ville være en meget dyr aftale, men vi kan se, at vores klubber har fået højere omsætning i løbet af de seneste år. Vi har allerede set spillere, som er kommet fra Premier League og til Saudi-Arabien.

– Jeg kan godt lide Cristiano Ronaldo som spiller, og jeg kan godt lide tanken om, at han spiller i Saudi-Arabien. 

Den 37-årige portugiser har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2024.

Annonce