Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo ankommet til Carrington - skal til alvorssamtale

20.10.2022 Kl. 12:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cristiano Ronaldo er torsdag eftermiddag ankommet til Manchester Uniteds træningsanlæg, Carrington, hvor han er blevet indkaldt til alvorssamtale med klubbens manager, Erik ten Hag.

Det skriver Daily Mirror, der dokumenterer Ronaldos ankomst med et billede.

Det sker i kølvandet på kampen mod Tottenham onsdag aften, som De Røde Djævle vandt med 2-0, men hvor den portugisiske verdensstjerne stormede ned i tunnellen før kampen var slut.

Endvidere har flere medier meldt om, at Ronaldo endda skulle have forladt Old Trafford inden slutfløjt.

I et interview efter kampen, forsikrede Ten Hag, at han ville håndtere situationen i dag, torsdag.

Ronaldo er inde i en formkrise for United, hvor han blot har scoret to mål i de seneste 12 kampe. Han er blot startet inde i tre Premier League-kampe i denne sæson med nul sejre til følge.

Mange kritiserer Ronaldo for optrinnet, heriblandt den tidligere Premier League-spiller Danny Mills, mens Peter Schmeichel har fortalt, at han er skuffet over portugiseren.

Annonce