Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Craig Shakespeare er død

01.08.2024 Kl. 20:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Craig Shakespeare er afgået ved døden i en alder af 60 år.

Det har familien til den tidligere Leicester-manager meldt ud i en pressemeddelelse denne torsdag aften.

– Det er med stor sorg, at vi må oplyse, at Craig Shakespeare er gået bort.

– Craig sov stille ind denne morgen, mens familien var om ham. Familien var helt vildt stolte over hans fodboldbedrifter – både som spiller og træner, men for os var han den elskede mand, far, søn, bror og onkel.

I sin professionelle fodboldkarriere spillede Craig Shakespeare for Walsall, Sheffield Wednesday, West Bromwich og Grimsby, og efter den aktive karriere startede han trænergerningen.

I mange år var han assisterende manager i Leicester, hvor han var med til at vinde det sensationelle Premier League-mesterskabet i 2015/16-sæsonen.

Året efter blev han ansat som midlertidig manager efter fyringen af Claudio Ranieri, og efter flotte præstationer blev han ansat som permanent manager.

Men nogle måneder senere besluttede The Foxes at ophæve samarbejdet med ham. Efterfølgende var han assisterende manager i Watford, Aston Villa og Norwich, inden han i 2023 vendte tilbage til Leicester under Dean Smith.

Seneste nyt

Annonce
Annonce