Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coutinho: Klopp efterspørger stor bevægelse

07.11.2016 Kl. 21:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool sejrede i går med hele 6-1 mod Watford hjemme på Anfield. Det betyder, at klubbben lige nu fører Premier League med et point ned til Chelsea på andenpladsen. Den flotte placering skaber naturligvis glæde hos The Reds, hvor Phillipe Coutinho fortæller, at man fulgte planen om stor bevægelse i søndagens kamp.

– Manageren beder os om at flytte os meget rundt, og det var det vi prøvede at gøre i kampen, så vi kunne skabe rum til vores holdkammerater, siger Coutinho til Liverpools hjemmeside. 

– Det var det, vi prøvede i dag og det lykkedes godt. Vi skulle vinde, og det var godt, at vi gjorde det. Vi er meget glade for det, siger han.
 
Manager Jürgen Klopp var ogsp tilfreds med kampen, men udtrykker, at førstepladsen i sig selv ikke betyder noget nu og at det aldrig var et fokus forud for kampen mod Watford.

– Hvis nogen tror, at det at være foran med ét point efter 11 kampe har stor betydning for resten af sæsonen, så kan jeg ikke hjælpe dem, siger Klopp ifølge Sky Sports og fortsætter:

– Vi forbliver rolige nu. Det er den bedste position, jeg kan forestille mig, men udover det er opgaven ikke ændret. Vi kendte selvfølgelig til Arsenals uafgjorte resultat mod Tottenham (hvilket betød Liverpool kunne erobre førstepladsen), men vi udvekslede ikke et ord om at komme på førstepladsen inden kampen, siger Klopp.
 
Liverpool møder efter landsholdspausen Southampton.
Annonce