Coutinho afslører: Dette fokuserer jeg på i kampene
Coutinho har gennem et par sæsoner været en fast bestanddel af Liverpool, hvor han igen og igen har givet prøver på sine store evner. Det har han dog en anelse svært ved for tiden, da han i øjeblikket sidder ude med en skade.
Men når den 24-årige offensivspiller er i fuldt vigør, har han nogle pejlemærker i sit spil, som han bruger og fokuserer på.
– Jeg forsøger altid at være hurtig i alt jeg gør, når vi har bolden. Uanset om det så er at løbe med bolden i højt tempo, spille hurtige afleveringer eller at forsøge et trick.
– Jeg bruger også tit min krop til at skærme og gemme bolden, og det er nok en af de ting, som jeg mest bruger i mit spil.
– Derudover forsøger jeg at finde plads på banen til mine holdkammerater, jeg elsker at drible med bolden, og det er også min rolle på holdet.
Philippe Coutinho har samlet set scoret 35 mål for Liverpool i 158 kampe.