Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Courtois trods kritik: Jeg er stadig blandt verdens bedste målmænd

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.03.2019 Kl. 12:14
Den tidligere Chelsea-spiller får drøje hug af de spanske medier efter en debutsæson uden meget succes for Real Madrid.

Forleden fjollede Thibaut Courtois rundt i eget felt og overgav bolden til russiske Denis Cheryshev, der kunne score på frit mål.

Fadæsen for det belgiske landshold opsummerer også ganske godt Courtois' første sæson for Real Madrid, hvor Zidane valgte at erstatte ham med Keylor Navas i franskmandens første kamp som tilbagevendt træner.

Men den belgiske målmand har stadig selvtilliden i orden og synes selv, han er blandt verdens bedste på sin position, selvom successen er udeblevet.

– Jeg betragter stadig mig selv som en af de bedste, selvom den spanske presse har lyst til at slå mig ihjel, er Courtois citeret for at sige til El Espanol.

– Jeg føler mig stærk. Jeg er rolig, for jeg træner og spillere fint, og det var en lille fejl mod Rusland. Sådan er livet som målmand.

Desværre har livet været mere sådan for Courtois denne sæson end tidligere, hvilket flere gange har fået Chelsea-fans til at fryde sig over belgierens manglende succes efter skiftet til Bernabeu, som han selv gjorde sit for at gennemtvinge.

Annonce