Courtois: De Bruyne bliver en stjerne
Manchester City har gennem hele transfervinduet forsøgt at hente Kevin De Bruyne i tyske Wolfsburg. På transfervinduets sidste dag lykkedes det endelig for The Citizens at hente det belgiske profil, men de blå fra Manchester måtte lægge £54,5m på bordet for at få handlen i hus.
Det høje prisskilt så imidlertid ikke ud til at bekymre Kevin De Bruyne, da han i midtugen spillede en stor kamp for Belgien, da de slog Bosnien med 3-1 i EM-kvalifikationen. Chelsea-målmanden Thibaut Courtois mener, at Kevin De Bruynes præstation var et klart bevis på hans kvaliteter:
– Kevin De Bruyne viser, at han er stærk mental, fordi han gennem de seneste to uger har været sat i forbindelse med Manchester City, siger den belgiske landsholdsmålmand.
– Spekulationer omkring ens fremtid kan hurtigt bringe en ud af fokus, men Kevin De Bruyne har været meget fokuseret.
– Det er samtidig godt for ham, at han spillede en god kamp, og jeg glæder mig til at se ham i Premier League, slutter Thibaut Courtois