Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Costa: Jeg er glad i Chelsea, men ikke nødvendigvis i London

09.04.2017 Kl. 15:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Diego Costa har været i Chelsea i tre år, men ikke en sæson er der gået uden, at den spanske landsholdsangriber er blevet rygtet væk fra Stamford Bridge. Senest i vinterens transfervindue blev han rygtet til Kina, hvor Tianjin Quanjian angiveligt stod klar med £80m. 

Chelsea afviste dog et skifte og efterfølgende har rygterne om Costas fremtid fortsat. Dette var også tilfældet efter lørdagens 3-1 sejr over Bournemouth, hvor Diego Costa åbnede op for, at han endnu ikke er faldet til i den engelske hovedstad:

– Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt med Chelsea. Som jeg har sagt tidligere, så er jeg meget glad i Chelsea. Sidste sæson var ikke god for mig og holdet, men i år er vi tilbage på vores niveau og vinder kampe, hvilket vi er glade for, siger den brasilianskfødte spanier og tilføjer:

– Jeg er meget glad i Chelsea, men ikke nødvendigvis for livet i London. Det er dog noget helt andet og de har ikke noget med hinanden at gøre, slutter Diego Costa. 

Diego Costa har scoret 17 mål i 26 Premier League-kampe i denne sæson.

Annonce