Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Coronaen er løs igen: Leicesters kampe i fare

Af Emil Plovgaard
30.06.2020 Kl. 18:43
Kasper Schmeichel og Leicester har nu endnu en gang fået coronavirussen helt tæt på.

Kasper Schmeichel og Leicester har været godt kørende i Premier League i denne sæson, hvor de i øjeblikket har sneget sig op på en fornem tredjeplads, der giver adgang til Champions League-fodbold i næste sæson.

Men en gammel kending i form af coronavirussen kan nu drille Leicester endnu en gang.

Som om tre måneders Premier League-pause ikke var nok, er COVID-19 nemlig atter brudt ud i området omkring Leicester, hvilket blandt andet har fået den engelske regering til at beordre, at de butikker, der ellers for nyligt var blevet åbnet igen, nu skal lukke.

Og virussens spredning kan selvsagt også gå ud over Leicester FC. I et interview med Sky Sports fortæller Premier Leagues administrerende direktør, Richard Masters, at klubbens kampe formentlig bliver rykket til andre stadions eller i værste fald bliver udsat.

– Enhver udfordring er blevet diskuteret af vore officials. Vi har haft mange samtaler med myndighederne om neutrale stadions.

– Hvis det, der sker i Leicester lige nu, gør, at Leicester FC ikke selv har mulighed for at afholde kampene på hjemmebane, bliver vi nødt til at rykke kampene til et neutralt stadion eller udsætte dem.

– Hvis coronavirussen skaber andre risikable udfald, er der også en risiko for, at vi ikke kan gennemføre denne sæson.

 

Annonce