Conte vil ikke kommentere på Lampard-spekulationer
Frank Lampard har i denne uge annonceret, at han stopper i New York City FC, når hans kontrakt med den amerikanske klub udløber ved årsskiftet. Den engelske midtbanespiller har endnu nævnt, hvor karrieren fortsætter efter nytår.
De engelske medier spekulerer imidlertid i, om han bliver tilbudt en rolle i sin gamle klub Chelsea. På pressemødet forud for Chelseas kamp mod Middlesbrough søndag eftermiddag ville manager Antonio Conte dog ikke kommentere på spekulationerne:
– Frank Lampard har været en fantastisk spiller for Chelsea og opnåede store triumfer med denne klub. Men for mig at se, er han stadig en aktiv fodboldspiller og derfor kender jeg heller ikke hans fremtid, siger den italienske manager og tilføjer:
– Men jeg vil gerne gentage, at han er en stor spiller og en legende i Chelsea. Jeg har stor respekt for ham, men det er svært at svare på jeres spørgsmål, da jeg ikke kender hans planer, slutter Antonio Conte.