Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte vil ikke kommentere på Crouch-rygter

Af Mads Bye Marboe
19.01.2018 Kl. 14:58
Chelsea sættes i forbindelse med Peter Crouch, men Antonio Conte vil ikke kommentere på rygterne.

Hverken Alvaro Morata eller Michy Batshuayi har præsteret tilstrækkeligt de seneste måneder, og Chelsea har igennem januarvinduet været på jagt efter forstærkninger til angriberpositionen.

Andy Carroll, Edin Dzeko og Peter Crouch sættes alle i forbindelse med The Blues, men Antonio Conte vil ikke kommentere på rygterne.

Da han på fredagens pressemøde blev spurgt ind til sidstnævnte, lød svaret fra italieneren:

– Mit svar er det samme. Jeg er ikke interesseret i denne samtale. Man skal vise respekt over for mine spillere og andre spillere fra andre klubber.

– Vi er midt i et transfervindue, og I skal nok få noget at vide, hvis der sker noget. Lige nu er det forkert at snakke om andre spillere. Jeg har altid sagt, at jeg er glad for at arbejde sammen med mine spillere og forbedre dem.

– Alle angribere har deres egne karakteristika. Morata og Batshuayi har dem, og jeg er glad for at arbejde sammen med mine spillere og vil ikke snakke om andre. Det er forkert at gøre.

Conte og co. skal lørdag eftermiddag på besøg hos Brighton.

Annonce