Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte roser Christensen til skyerne: Spår en stor fremtid

24.01.2018 Kl. 08:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Luiz har måttet finde sig til rette på bænken i denne sæson, for Andreas Christensen har overtaget brasilianerens plads i det centrale forsvar hos Chelsea, selvom Luiz i sidste sæson var en af klubbens bedste spillere.

Det er derfor også overraskende, at den danske landsholdsspiller har fået en fast plads hos de engelske mestre, men han har spillet fortrinligt og kun lavet ganske få fejl i denne sæson.

Det glæder også Antonio Conte at se, at Christensen har udviklet sig i løbet af sæsonen, og den tidligere italienske landstræner spår en stor karriere for den unge dansker.

– Jeg synes, at Christensen har forbedret sig på fantastisk vis i forhold til starten af sæsonen. Jeg er meget glad for hans udvikling. Denne spiller kan, på trods af sin unge alder, blive en meget vigtig forsvarsspiller – ikke kun i Chelsea, men i hele verden, sagde Conte forleden til TV3 Sport.

Chelsea-manageren gav også et råd til danskeren i forhold til den videre udvikling.

– For mig er der kun ét ord i hans forbedringsfase: Arbejde, arbejde og arbejde. Det vigtigste er at fortsætte med at være ydmyg, fortsætte med at ville forbedre sig og fortsætte med at ville arbejder, lød det fra Conte.

Annonce