Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte langer ud mod Tottenham: Hvad er jeres ambitioner?

27.07.2017 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham-formand Daniel Levy var forleden ude og forklare Tottenhams passivitet på transfermarkedet med, at priserne var stukket af og ude af proportioner.

Sidste års toer har endnu ikke hentet en spiller ind, mens klubben blev nødt til at sælge Kyle Walker til Manchester City.

Levy stak samtidig til de konkurrenter, der bruger mange flere penge end de tjener, og at den forretningsmodel ikke hænger sammen i længden.

Nu svarer Antonio Conte tilbage på Spurs' kommentarer i pressen, hvor Chelsea-manageren stiller spørgsmålstegn ved Tottenhams ambitioner.

– Hvis Spurs ikke vinder titlen, er det ikke en tragedie, fortæller Conte ifølge BBC.

– Hvis de ikke kommer i Champions League, er det ikke en tragedie. Hvis de ryger ud i første runde af Champions League, er det ikke en tragedie. Hvis de ryger ud efter den første kamp, de spiller i Europa League, er det ikke en tragedie.

– Måske for Chelsea, Arsenal, Manchester City, Manchester United, og jeg ved ikke, Liverpool, er det en tragedie. Du må forstå klubbernes status.

– Hvert hold har forskellig forståelse for, hvad ambitioner er. Hvis deres ambition er at kæmpe med om titlen eller at vinde Champions League, må du købe dyre spillere. Ellers bliver du ved med at være på samme niveau. Det er simpelt. 

– Mit spørgsmål er; hvad er Tottenhams ambitioner?, slutter Conte.

    Annonce