Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte klar til at støvsuge Southampton

20.08.2017 Kl. 06:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Antonio Conte har gjort det klart, at han ønsker at forstærke Chelseas smalle trup, og flere prominente navne er allerede blevet nævnt som mulige indkøb. Endnu er der dog ikke sket det store, men det kan der muligvis snart blive lavet om på. 

Ifølge Sunday Express er Conte klar til at spendere op mod £200 mio. på nye spillere, og det kan i særdeleshed gå ud over Southampton. Her har den italienske manager set sig lun på hele tre spillere, der alle er udset til at forstærke defensiven.

Der er tale om Cedric Soares, Virgil van Dijk og Ryan Bertrand, der alle har haft stor succes på St. Mary's. De tre spillere vil angiveligt koste op mod £150 mio., men The Blues ikke alene om interessen. 

Cedric Soares er nemlig også et emne i Tottenham, mens Liverpool har vist interesse for både Bertrand og van Dijk, og det kan dermed blive svært for de forsvarende mestre at få fat i alle tre profiler.

Udover de tre Saints-profiler figurerer også Danny Drinkwater og Alex Oxlade-Chamberlain på Contes ønskeliste. 

Leicester har dog tidligere afvist Chelseas bud på Drinkwater, mens Wenger har meldt ud, at Oxlade-Chamberlain bliver i Arsenal, og der er dermed lang vej for Conte og Chelsea i bestræbelserne på at forstærke truppen. 

Annonce