Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Kante er blevet bedre i opbygningsfasen

07.02.2017 Kl. 13:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

N'Golo Kante var en af Claudio Ranieris vigtigste spillere i Leicester i sidste sæson, og franskmanden har også haft en enorm betydning for Antonio Conte i Chelsea.

Midtbanespilleren har været fast mand under italieneren, og senest leverede Kante en formidabel indsats mod Arsenal.

Kante har været kendt for sin fantastiske evne til at erobre bolden, men ifølge Conte er han nu også blevet bedre til at deltage i opbygningsfasen.

– Kante? Han er en ekstraordinær spiller med hensyn til kvantitet og kvalitet, udtaler Conte til Sky Sports Italia og fortsætter:

– Han har forbedret sit spil i opbygningsfasen, men han er den type midtbanespiller, der erobrer bolden og så spiller den sidelæns. Han skal lære at spille bolden frem til vores kantspillere og vores angriber.

25-årige Kante har blot misset en Premier League-kamp for Chelsea i indeværende sæson.

Annonce