Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte glad for præstationen

Af Mahmoud Menhem
18.01.2018 Kl. 07:26
Chelsea-manager Antionio Conte er glad for klubbens præstation i FA Cup-kampen mod Norwich.

Onsdag aften mødtes Chelsea og Norwich i den engelske FA Cups tredjerunde, hvor de skulle spille returkamp, eftersom det første opgør endte målløst 0-0.

Det så længe ud til, at Chelsea ville vinde opgøret i ordinær spilletid, men dybt inde i overtiden formåede Norwich at udligne til 1-1.

Derfor gik kampen i forlænget spilletid og til sidst straffesparkskonkurrence, hvor Chelsea endte med at trække det længste strå.

Og den præstation, som Chelsea lagde for døren, er noget, der glæder klubbens manager, Antonio Conte, der kalder præstationen for positiv.

– Vores præstation var positiv, udtaler Antonio Conte ifølge klubbens hjemmeside.

– På trods af mange ændringer scorede vi et mål og skabte mange chancer til at score endnu et mål, fortsætter Conte.

– Men i stedet endte vi med at lukke et mål ind med ti sekunder igen.

Annonce