Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte forklarer: Derfor blev stjerne udeladt af truppen

Af Emil Plovgaard
02.10.2022 Kl. 10:28
Antonio Conte forklarer, at det skyldes en skade.

Dejan Kulusevski var slet ikke med i truppen, da Tottenham lørdag mødte Arsenal på udebane i Premier League.

Inden kampen gav Tottenhams manager, Antonio Conte, en status på den svenske offensivspiller.

– Han har problemer med en muskel, lød det fra italieneren i et interview med engelske BT Sport.

Det er formentlig den samme muskelskade, som Kulusevski pådrog sig i forbindelse med Sveriges Nations League-kamp mod Slovenien.

– Kulusevski kom tilbage fra landsholdet med en skade. Vi håber, at det ikke er noget alvorligt, men det er et problem i hans muskel, sagde italieneren kort inden kick-off mellem de to kamphaner.

Hvor længe Kulusevski er væk, ved man officielt set ikke endnu, for der er flere undersøgelser i vente for svenskeren.

– Vi må vente på at lave en MR-scanning (en undersøgelse, der har til formål at kortlægge skader, red.), for at forstå mere om skaden, "Kulu" har, tilføjede han.

Kampen mellem Arsenal og Tottenham endte 3-1 til førstnævnte, som dermed topper ligaen.

 
Annonce