Conte forbereder sig til næste transfervindue: Har udset sig tre spillere
Det blev et stille vintertransfervindue for Chelseas vedkommende, hvis man ser på antallet af nye signings. Her tilbagekaldte man blot Nathan Aké fra sit lejeophold hos Bournemouth.
Der blev til gengæld solgt ud, hvor Oscar bl.a. blev solgt til Shanghai SIPG for £60 millioner.
Nu er Antonio Conte så småt begyndt at forberede sig til sommerens transfervindue, hvor han har udset sig flere spillere, som han vil forsøge at bringe til Stamford Bridge. Det skriver Daily Telegraph.
Ifølge den engelske avis vil planlægger han at hente fem nye spillere, og her har han Virgil van Dijk (Southampton), Moussa Dembele (Celtic) og Alvaro Morata (Real Madrid) øverst på sin ønskeliste.
Antonio Conte forbereder sig også på at hente en ny reservemålmand for Thibaut Courtois, da det forventes, at Asmir Begovic forlader klubben til sommer i jagten på fast spilletid.