Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte er utilfreds: Sådan er transferdelen skruet sammen i Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
19.01.2018 Kl. 21:36
Sky Sports har kigget nærmere på, hvordan Chelsea agerer på transfermarkedet.

Antonio Conte har flere gange udtrykt, at det ikke er ham, som har det sidste ord at skulle have sagt, når der skal hentes nye spillere til Chelsea.

Det har fået flere Premier League-interesserede til at undre sig over, hvordan transferdelen er skruet sammen hos de engelske mestre.

Det har Sky Sports undersøgt, og de har kigget nærmere på, hvordan de forskellige aspekter omkring en handel fungerer. Hvem har ansvaret for hvad.

Spillerstrategien er sat af Conte, men kun i enighed med klubbens direktør, Marina Gronivskaia.

Hun er ansvarlig for spillerhandler, men er også involveret i akademiet og scoutingsystemet efter afskeden med Michael Emenalo i november. 

Nigerianeren, der havde en fremtrædende rolle i Chelsea, inden han sagde farvel sidste år, arbejdede side om side med Granovskaia, og Chelsea har stadig ikke fundet en afløser for ham.

Derfor har Granovskaia også fået en større rolle, og hun står for forhandlingerne med nye spillere.

Det er dog Chelseas ejer, Roman Abramovich, som i sidste ende skal give grønt lys til handlerne. Den russiske milliardær har en større indblanding i transfers end mange af de andre ejere i Premier League, men han er dog ikke direkte involveret i de enkelte handler eller forhandlinger. Men når pengene skal på bordet, er det ham der trykker på knappen.

En stor del af magten ligger altså hos Marina Granovskaia, som også er en del af bestyrelsen hos Chelsea. Det er hende, Antonio Conte kæmper de store kampe med. Både i forhold til langsigtede strategier og i de enkelte cases omkring salg og køb.

Annonce