Conte efter nederlag: "En svær situation for os"
Søndag aften tabte Tottenham med 1-2 hjemme til Newcastle.
Dermed sakker Spurs agterud i en runde, hvor man ellers kunne have halet ind på rækkens aktuelle tophold, Arsenal.
Antonio Conte fortæller, at Spurs er inde i en svær situation, når klubben må undvære tre-fire spillere, som alle er på lazarettet.
– Vi gør vores bedste i øjeblikket. I dag var der en høj grad af forpligtelse. Vi er nødt til at imødese en svær situation for os. Når man ikke har tre-fire spillere i truppen, er man i problemer.
– Vi bliver nødt til at håndtere denne situation på bedste vis og gennemgå det sammen.
– Når man spiller hver tredje dag, skal man have en dyb, stærk trup. Vi er kun lige begyndt på denne proces. Vi spiller i Champions League.
– Hvis nogen ikke ønsker at lytte, er det ikke mit problem. Jeg krydser fingre for, at vi ikke får mange skader. Mange skader kan have indflydelse på vores sæson, lyder det fra italieneren ifølge BBC Sport.