Conte efter Mourinhos stikpille: Han er blevet senil dement
Torsdag sagde José Mourinho, at han ikke havde behov for at ”opføre sig som en klovn på sidelinjen” for at bevise sin passion over for Manchester United, hvilket blev fortolket som et angreb på Antonio Conte, som er velkendt for sine udbrud på sidelinjen.
Om ikke andet fortolkede Conte det i hvert fald på den måde, og han svarer nu tilbage på Mourinhos kommentar.
– Jeg tror, at han skal kigge tilbage på sig selv fra tidligere – måske han snakkede om sig selv i fortiden? Nogle gange tror jeg, at nogle glemmer, hvad de har sagt i fortiden – eller hvordan de opfører sig. Nogle tror jeg, at der er tale om senil demens, når man glemmer, hvad man har gjort i fortiden, sagde Conte ifølge the Guardian.
Conte prøvede på den måde at huske Mourinho på episoden i 2004, hvor han løb jublende ned langs sidelinjen på Old Trafford, da Porto scorede det afgørende mål i en Champions League-kamp.