Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: De unge er ikke gode nok

27.08.2017 Kl. 16:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har i løbet af sommeren vinket farvel til flere unge spillere, der enten er blevet udlejet eller solgt i jagten på regelmæssig spilletid.

Samtidig leder de forsvarende mestre desperat efter forstærknnger på transfermarkedet, hvilket har fået mange til at undre sig over, hvorfor Antonio Conte ikke valgte at beholde nogen af sine unge spillere.

Den italienske manager slår dog fast, at han ikke er bange for at give unge spillere chancen, men de skal samtidig have et vist niveau for at kunne klare sig:

– Jeg satte en 18-årig Paul Pogba på banen i Juventus i stedet for Marchisio, men du er nødt til at have spillere, der er klar til at spille regelmæssigt for en storklub som Chelsea, ellers er det svært. 

– Man er nødt til at beslutte sig for, om man vil kæmpe med om titlen eller udvikle ens unge spillere. Det er to forskellige veje at gå . 

– Vis mig, hvilke unge spillere, der fortjener at spille regelmæssigt for Chelsea, for så er jeg klar til at vælge dem. Glem ikke at jeg selv spillede min første Serie A-kamp som 16-årig, og jeg er derfor klar til at give chancen til andre unge spillere. 

Danske Andreas Christensen er en af de få unge talenter, der ikke er blevet solgt eller udlejet, og Conte er da også klar til at give forsvarsspilleren en chance:

– Andreas Christensen har tilbragt to år i Tyskland, hvor han udviklet sig, men det bliver ikke let for ham, når han skal kæmpe om spilletid med Luiz, Azpilicueta, Cahill og Rüdiger. 

– Hvis der opstår en mulighed for at spille med ham, så vil jeg gøre det, men det er altafgørende, at de unge spillere er klar til opgaven. Ellers risikerer man, at de bliver ødelagt, mens det samtidig også kan skade både holdet og klubben. 

Chelsea har i mange sæsoner sendt et stort antal unge spillere ud på lejeophold i andre klubber, men selvom det sjældent ender med, at spilleren vender tilbage og får en plads på Chelseas førstehold, så er det en strategi, man vil fortsætte med: 

– Der er som regel en sti for de unge spillere. De er nødt til at rejse ud og udvikle sig, for at være klar til spille for en storklub. Det er den rigtige måde at gøre det på. 

Andreas Christensen spillede de sidste par minutter for Chelsea, der tidligere i dag besejrede Everton med 2-0 på mål af Cesc Fabregas og Alvaro Morata.

Annonce