Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Conte brød sin egen regel - men spiller fik ingen forklaring
Antonio Conte brød sin egen regel, da han holdt en samtale med den svenske Tottenham-spiller Dejan Kulusevski.
Det skete som følge af, at han var blevet bænket i tre kampe i træk.
Selv fortæller offensivspilleren dog, at han ikke fik meget ud af den samtale.
– At bænke "Deki (Kulusevski, red.) i tre kampe i træk var for at være ærlig ret svært. Jeg kan ikke lide at give forklaringer til mine spillere, for så skulle jeg tale med alle efter kampen. Jeg mener, at den mest vigtige ting er, at man respekterer min rolle.
– Men efter at have sat "Deki" på bænken i tre kampe, talte jeg med ham. Han fortjener at mærke min tillid og vide, hvor meget jeg tror på ham. Det var blot en taktisk beslutning, fordi jeg ønskede en stærk offensiv med tre angribere. Kulusevski er ikke en angriber, han er en 10'er. Det var grunden, sagde Conte tidligere på måneden til Football London.
Kulusevski: Conte gav ingen forklaring
Men ovenstående bliver altså afmonteret af Kulusevski i et interview med Fotbollskanalen.
– Han gav ingen forklaring. Det var mere for at tale med mig og høre, hvordan jeg havde det. Personligt følte jeg ikke, at jeg havde behov for at spørge, hvorfor jeg ikke spillede, for jeg føler, at jeg spiller på et rigtig højt niveau lige nu. Det var nærmere, at vi talte og jokede lidt, siger svenskeren til mediet.
Kulusevski er i øjeblikket udlejet til Tottenham fra Juventus. Det er en lejeaftale, der gælder sæsonen ud.
I øjeblikket er han samlet med det svenske landshold, hvor han indtil videre har spillet 26 A-landskampe.
Annonce