Conrad Harder misser drømmeskifte
Det ser nu alligevel ikke ud til, at Conrad Harder kommer til at spille for en af Europas største klubber fremover.
I løbet af den seneste uges tid er den danske U21-landsholdsspiller blevet rygtet kraftigt til AC Milan i Serie A.
Den italienske storklub har vist stor interesse for at få fingrene i den talentfulde angriber, men nu er handlen kollapset.
Sådan lyder meldingen fra Matteo Moretto, som kan fortælle, at AC Milan har tænkt sigt at informere Sporting, at der ikke bliver nogen handel.
Conrad Harder er fortsat åben for at finde sig en ny arbejdsgiver inden transfervinduets lukning, fordi han ikke umiddelbart er blevet førstevalg i angrebet efter salget af Viktor Gyökeres.
I stedet er det den nye angriber i klubben, Luis Suarez, som er blevet foretrukket helt fremme for den portugisiske storklub indtil videre.
Tidligere er den franske klub Rennes også blevet sat i forbindelse med den tidligere FC Nordsjælland-spiller.
Der har også været meldinger om, at der er Premier League-interesse for Conrad Harder, som allerede har været inde omkring det danske landsholds trods sin unge alder.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















