Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conrad Harder går viralt

Af Alexander Walther Petersen
19.05.2025 Kl. 08:14

Conrad Harder og Morten Hjulmand kan glæde sig over, at Sporting CP er portugisiske mestre for andet år i træk.

Hovedstadsklubben snupper nemlig titlen med to point ned til ærkerivalerne fra Benfica, der måtte nøjes med andenpladsen.

Efterfølgende har danskerklubben fra Portugal været i gaderne og fejret det med manér. I mellemtiden er den 20-årige Conrad Harder gået viralt på de sociale medier.

Her gik det vildt for sig med Cristiano Ronaldo-jubelscener fra en kant, hvor den danske angriber ikke var bleg for at give lidt til fremmødte og feststemte fans.

Conrad Harder på vej mod ny rolle

Tidligere på sæsonen var Sporting-bossen Rui Borges ikke videre begejstret for stortalentet, der havde svært ved at tilpasse sig.

–  Jeg behøver ikke retfærdiggøre noget overhovedet. Jeg træffer mine beslutninger, og sådan er det. Han spiller en position (som angriber, red.), hvor han konkurrerer med den bedste angriber i den portugisiske liga.

– Han er ikke kantspiller, uanset hvor meget vi prøver at tilpasse ham der. Og så er kritik altså en del af det. Vi tror meget på ham, og vi kan lide hans energi, sagde Sporting-bossen blandt andet om den tidligere FC Nordsjælland-guldfugl.

Sporting CP kommer med stor sandsynlighed til at give mere spilletid til Conrad Harder i næste sæson, da superstjernen Viktor Gyökeres skifter klub til sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce