Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Community Shield-fadæse: Nu får én Liverpool-stjerne heftig kritik

Af Alexander Walther Petersen
10.08.2025 Kl. 19:13

De engelske mestre fra Liverpool smed to føringer søndag aften, da Crystal Palace endte med at vinde Community Shield-trofæet.

Opgøret på Wembley sluttede 2-2 i ordinær spilletid, mens The Eagles fortjent vandt efter 3-2 på straffespark, hvor Dean Henderson snuppede flere vitale redninger.

I sin første officielle kamp scorede nyindkøbte Hugo Ekitike tidligt, mens Jeremie Frimpong fulgte trop med et mål til 2-1 efter Jean-Philippe Matetas udligning.

Ismaïla Sarr ville det dog anderledes, da kantspilleren med de hurtige fødder nemt kunne sparke den ind til 2-2.

Det blev som bekendt klubben fra det sydlige London, der kunne lade sig krone som vindere efter straffesparkskonkurrencen.

Nu er Liverpool Echo klar med karakterne for Liverpool-spillerne, hvor én af stjernerne falder igennem.

Det drejer sig om kaptajnen Virgil van Dijk, der kom i rampelyset for nogle ukarakteristiske handlinger. Det afføder spillervurderingen 5 ud af 10.

– Havde problemer med at kontrollere dødboldsituationerne, mens han var forhastet med at stoppe Sarr, der gav et straffespark. Forsøgte derefter uklogt at spille den samme spiller offside for at udligne. Ikke hans bedste eftermiddag, skriver lokalmediet således.

Liverpool åbner den nye Premier League-kampagne mod Bournemouth hjemme på Anfield, mens Crystal Palace skal til Stamford Bridge for at krydse klinger med Chelsea.

Samtidigt forlyder det, at Liverpool er klar til en ny transferbombe denne sommer.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce