Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cole Palmer tvinger EA til ændring i FC 26

Af Emil Plovgaard
29.07.2025 Kl. 15:57

Det populære computerspil FC 26 lanceres i september, og takket være Cole Palmer kan tilhængere af spillet nu se frem til en væsentlig ændring i den kommende version.

Den 23-årige Chelsea-stjerne har aldrig lagt skjul på, at han er stor fan af spillet, og han har spillet kampe mod populære streamere som Strokes, FUT FG og andre holdkammerater fra Chelsea.

I den seneste version af spillet oplevede Cole Palmer at få en væsentlig forbedring i forhold til, hvor god han blev vurderet i spillet. Fra en rating på 66 i FC 24 var denne steget til svimlende 85 i FC 25.

Imponerende præstationer for Chelsea gjorde, at Cole Palmer med regelmæssige mellemrum dukkede op på ugens hold i spillet, ligesom han da også blev en del af årets hold.

Cole Palmer tvinger EA til ændring

I den seneste version kom Palmers ‘iskolde’ jubelscene også med i spillet. Og det er kommet frem, at Chelsea-stjernen har bedt om en helt specifik ændring i det kommende spiller. Noget, som EA – der står for Electronic Arts – har lyttet til.

– Vi arbejdede sammen med Cole for nogle måneder siden i forbindelse med et photoshoot, og da vi spurgte om, hvilke forbedringer, han gerne ville se i spillet, svarede han, at vi burde gøre målmændene mere intelligente, lyder det fra senior producer i virksomheden, Sam Rivera, ifølge Sportbible.

Og nu har EA så annonceret, at målmændene er kommet under lup og får en tiltrængt opgradering til det kommende FC 26.

De primære områder, som der er blevet arbejder på, drejer sig om det fundamentale, positionering, nye volumetriske animationer og en bedre oplevelse, når man selv er målmand.

Kort fortalt betyder det, at EA ønsker, at målmændene skal kunne træffe mere realistiske beslutninger, reagere bedre og hurtigere, se “renere” ud og generelt være sværere at slå.

Et af de store kritikpunkter i forbindelse med FC 25 var, at målmændene for let gav riposter væk på nemme afslutninger. Noget, der ventes udbedret i den kommende version.

Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool kaprer en stor aftale, som Arsenal ellers følte sig sikre på. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce